top of page

Testamenter for ugifte samlevende   med børn

Kontakt os i dag for et gratis uforpligtende tilbud på, hvad et testamente kan betyder for din familie.

Hvis du gerne vil have, at vi ringer dig op, bedes du venligst booke en tid for neden

Hvad er et testamente for ugifte samlevende

Et testamente for ugifte samlevende er en juridisk aftale, der sikrer, at en samlever får del i afdødes formue, når de ikke er gift.

 

Uden et testamente har ugifte samlevende nemlig ingen automatisk arveret i henhold til dansk arvelov, uanset hvor længe de har boet sammen, eller hvor tæt deres forhold er.

2

Hvilke fordele er der ved at have et testamente

Mulighed for at sikre samleverens økonomiske fremtid:

Ved at oprette et testamente kan ugifte samlevende sikre, at den længstlevende samlever får en del af eller hele formuen. Dette kan omfatte alt fra ejendom til opsparing, pension eller personlige ejendele.

 

Gensidige testamenter for samlevende:

Mange ugifte samlevende vælger at oprette et såkaldt gensidigt testamente, hvor begge parter begunstiger hinanden. Dette betyder, at når den ene dør, vil den længstlevende arve den del af formuen, som er bestemt i testamentet. Gensidige testamenter giver økonomisk tryghed for begge parter, da de ved, at de vil være sikret, hvis den anden går bort.

 

Frihed til at bestemme arvens fordeling:

Et testamente giver samlevende fuld kontrol over, hvordan deres formue skal fordeles ved dødsfald. Det kan også bruges til at tilgodese andre personer, som parret ønsker at give arv, såsom børn fra tidligere forhold, venner eller velgørende organisationer. Hvis der ikke er oprettet et testamente, vil formuen automatisk blive fordelt til afdødes nærmeste slægtninge efter arvelovens regler. Man skal være opmærksom på, at man ikke kan bestemme over tvangsarven. 

Fuldstændigt særeje:

I testamentet kan ægtefæller bestemme, at arven skal være særeje. Dette kan beskytte arvingerne mod  f.eks. senere skilsmisse. I kan med andre ord sørge for, at jeres avringer ikke skal dele deres arv med andre.

 

Sikring af fælles børn:

Hvis ugifte samlevende har børn sammen, kan testamentet også være vigtigt for at sikre den længstlevende samlever økonomisk, da børn ellers automatisk vil arve en del af formuen. Med et testamente kan samleveren sikres, samtidig med at børnene stadig får deres tvangsarv. Dette kan være særligt vigtigt, hvis formuen primært består af en bolig.

 

Mulighed for at oprette udvidet samlevertestamente:

Ugifte samlevende, der har boet sammen i mindst to år eller har børn sammen, kan oprette et udvidet samlevertestamente. Et sådant testamente giver næsten samme rettigheder som ægtefæller med hensyn til arv. 

Undgå konflikter med slægtninge:

Et testamente kan hjælpe med at undgå potentielle konflikter med afdødes slægtninge, som ellers ville arve ifølge loven. Ved klart at angive samleverens rettigheder i et testamente kan det undgås, at der opstår tvister om fordeling af arv, og at den længstlevende samlever efterlades uden økonomisk sikkerhed.

3

Hvad er processen

Rådgivning og udarbejdelse af testamente:

Det første skridt er at få juridisk rådgivning, så du er sikker på, at dit testamente bliver udarbejdet korrekt i henhold til dine ønsker og behov. Jeg som jurist kan hjælpe dig med at sikre, at alle juridiske krav er opfyldt, og at testamentet tager højde for din specifikke situation, f.eks. hvis du har særbørn, ønsker at tilgodese velgørende formål eller vil sikre din samlever.

 

Når vi har gennemgået dine ønsker, udarbejder jeg et udkast til testamentet, der klart angiver, hvordan din arv skal fordeles. Det er vigtigt, at testamentet er detaljeret og tydeligt for at undgå misforståelser senere.

Aftale tid hos notaren:

Når testamentet er klart, skal du booke en tid hos notaren. Notaren er en embedsmand i retten, der er ansvarlig for at bevidne, at du opretter testamentet frivilligt og ved, hvad det indebærer. Du kan booke en tid ved at kontakte den lokale byret, hvor du vil få en dato og et tidspunkt for at møde op med dit testamente.

Møde hos notaren:

På dagen for mødet med notaren skal du møde op personligt i byretten med dit testamente og legitimation (f.eks. pas eller kørekort). Notaren vil gennemgå testamentet og sikre sig, at du forstår indholdet, og at det er din frivillige beslutning at underskrive det. Notaren vil også kontrollere, at der ikke er nogen tvang eller påvirkning fra andre i forhold til dine beslutninger i testamentet.

 

Når notaren har bekræftet dette, underskriver du testamentet foran notaren, som herefter også bekræfter det med sin underskrift.

 

Registrering og opbevaring:

Når testamentet er underskrevet hos notaren, vil det automatisk blive registreret i Centralregistret for Testamenter. Dette betyder, at når du går bort, vil myndighederne automatisk kunne finde dit testamente, så det kan blive fulgt.

 

Du får normalt en kopi af testamentet, mens originalen bliver opbevaret sikkert hos notaren. Registreringen i Centralregistret sikrer, at ingen testamenter går tabt, og at dine ønsker bliver fulgt, uanset om dine arvinger kender til testamentet eller ej.

 

Ændring af notartestamentet:

Hvis du senere ønsker at ændre dit testamente, skal du gennemgå en lignende proces. Du kan altid ændre eller tilbagekalde et notartestamente ved at oprette et nyt eller ved at møde op hos notaren for at tilbagekalde det eksisterende. Det nye testamente skal igen underskrives foran en notar og registreres på ny.

bottom of page